Eisriesenwelt, Naturlig ishule i Tennengebirge-massivet, Østrig

Hulesystemet strækker sig 42 kilometer ind i Tennengebirge-massivet og viser isformationer skabt af gennemtrængende smeltevand og vinterkulde luftstrømme. Isstalaktitter og stalagmitter når fra gulv til loft i flere underjordiske kamre. Kalkstensvægge omgiver frosne vandfald og issøjler, mens naturlige passager forgrener sig i forskellige retninger gennem bjerget.

Anton Posselt, en gymnasielærer fra Salzburg, gik systematisk ind i hulen i 1879 og dokumenterede sine fund. Alexander von Mörk organiserede flere ekspeditioner mellem 1912 og 1913, der udførte kartografisk arbejde og udvidede tilgængelige områder. En svævebane blev installeret i 1955 for at lette besøgendes adgang, efter at tidligere turister måtte navigere en stejl bjergsti.

Generationer af østrigere betragtede hulen som et uforklarligt naturfænomen, før videnskabelige ekspeditioner i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte at dokumentere isdannelsesprocesser. Lokale bjergguider udviklede teknikker til sikre besøg og etablerede standarder, der nu bruges over hele verden til ishule-ture. Udviklingen forvandlede Werfen fra en landbrugsby til en internationalt anerkendt base for speleologisk forskning og alpinturisme.

Guidede ture varer 75 minutter og kræver varmt tøj samt solidt fodtøj, da indre temperaturer forbliver konstante ved 32 grader Fahrenheit (nul grader Celsius). En svævebane transporterer besøgende fra dalen til huleindgangen, efterfulgt af en 20-minutters gåtur. Ture kører fra maj til oktober, og reservationer anbefales i sommermånederne. Mobilitet er påkrævet for cirka 1.400 trin under rundturen.

Indgangsportalen måler 66 fod i bredden og 59 fod i højden (20 meter gange 18 meter), hvilket skaber naturlige vindstrømme, der bidrager til isdannelse hele året. Forskere har fastslået, at vinterkold luft cirkulerer inde i hulen og danner iskrystaller, når sne smelter om foråret. Denne luftbevægelse forhindrer sommersmeltning i dybere kamre.