Orinoco basin, Afvandingsbassin i Venezuela og Colombia

Orinoco-bassinet dækker Venezuela og Colombia og omfatter brede sletter, gamle massiver, hævede bjergkæder og tektoniske fordybninger. Det strækker sig over cirka 990.000 kvadratkilometer (382.000 kvadratmil) og afvander store dele af begge lande til Atlanterhavet.

Orinocos udspring blev fundet i 1951 af en venezuelansk ekspedition ledet af Frank Risquez Iribarren, der nåede Cerro Carlos Delgado Chalbaud. Denne opdagelse afsluttede århundreders spekulation om, hvor floden begynder.

Navnet Orinoco kommer fra warao-sproget og betyder omtrent "et sted at padle", hvilket henviser til de mange vandveje, der altid har tjent som ruter for rejser og handel. Samfund langs floden er stadig afhængige af både til at bevæge sig mellem bosættelser og til fiskeri i de langsomt flydende kanaler.

Flodsystemet består af omkring 200 større og 600 mindre bifloder, der forgrener sig i et netværk over store områder. Store dele af sletterne oversvømmes i regntiden, mens vandstanden falder markant i de tørre måneder.

Casiquiare-kanalen forbinder Orinoco-systemet naturligt med Amazonas-bassinet og skaber en usædvanlig forbindelse mellem to af Sydamerikas største flodsystemer. Denne forbindelse tillader direkte vandudveksling mellem begge afvandingsområder.