San Andreas-forkastningen, Geologisk forkastningslinje i Californien, USA

San Andreas-forkastningen er en cirka 750 mil lang revne i jordskorpen, der løber gennem Californien fra nord til syd. Den markerer grænsen, hvor Stillehavspladen glider forbi den nordamerikanske plade, med store byer som Los Angeles og San Francisco på modsatte sider af denne opdeling.

Forkastningen blev først systematisk identificeret i 1895, men dens fulde omfang blev tydeligt efter det store jordskælv i San Francisco i 1906. Betydelige jordskælv ramte også i 1812, 1857 og 1989, hvilket omformede Californiens udvikling og byggepraksis.

San Andreas-forkastningen optræder ofte i californiske historier, film og lokale samtaler som et symbol på regionens dynamiske natur. Indbyggerne her har udviklet en særlig bevidsthed om at leve på skiftende grund, som former deres perspektiv på hjem og sikkerhed.

Mange sektioner af forkastningen er let tilgængelige langs veje og vandrestier, især i Carrizo Plain og nær Palmdale. Besøgende bør være forberedt på ujævnt terræn og skiftende vejr, da adgangen til nogle områder kan være begrænset af sæson eller arealforvaltningspolitikker.

Nogle steder langs forkastningen er veje og hegn synligt forskudt eller bøjet af dens langsomme bevægelse, hvilket viser, hvordan denne kraft virker selv på stille dage. Stillehavspladen flytter sig et par centimeter hvert år, sammenligneligt med hvordan negle vokser, men over millioner af år akkumuleres dette til massive landskabsændringer.