Tysk Ny Guinea, Tysk protektorat i Stillehavet

Tysk Ny Guinea var et tysk protektorat i Stillehavet, der dækkede den nordøstlige del af Ny Guinea sammen med flere øgrupper. Territoriet strakte sig fra kysten af Kaiser-Wilhelmsland til de nordlige Salomonøer og omfattede alle Bismarck-øerne.

Tyske handelsmænd begyndte at udvide deres forretning i regionen i 1870'erne, hvilket fik kansler Bismarck til officielt at erklære området for et protektorat i 1884. Administrationen skiftede i 1899 fra selskabet til den kejserlige regering, som derefter etablerede Herbertshöhe som hovedstad.

Det oprindelige navn Kaiser-Wilhelmsland hædrede den tyske kejser, mens Bismarck-øerne blev opkaldt efter kansleren. Disse geografiske betegnelser viser det koloniale krav gennem navngivning, som stadig optræder på mange historiske kort og dokumenter i dag.

Historiske kilder om dette tidligere protektorat findes nu mest i tyske arkiver og biblioteker samt i efterfølgerstaterne Papua Ny Guinea og Salomonøerne. Besøgende, der planlægger at udforske de tidligere territorier, bør være opmærksomme på, at mange steder stadig er svære at nå og kræver grundig forberedelse.

Hermann Detzner og en lille gruppe tyske soldater forblev uopdaget i junglen under hele Første Verdenskrig og vendte først tilbage i 1918. Denne årelange isolation i det indre gjorde dem til de sidste tyske styrker, der overgav sig i Stillehavet.