Canterbury Plains, Landbrugsslette i Canterbury-regionen, New Zealand

Canterbury Plains er et omfattende landbrugsområde på den østlige kyst af New Zealands Sydø. Det strækker sig over cirka 240 kilometer fra nord til syd. Det grænser op til de Sydlige Alper mod vest og Stillehavet mod øst, med fladt åbent land, der hovedsageligt bruges til fåre- og kvægavl samt kornavl.

Bosættelsen af disse sletter begyndte i 1850'erne, da merinofår blev indført, hvilket lagde grunden til landbrugsudviklingen i regionen. Denne periode formede området grundlæggende og gjorde det til en af New Zealands største zoner for fåreavl.

Navnet Kā Pākihi-whakatekateka-a-Waitaha forbinder disse sletter med New Zealands maoriske arv og viser de dybe rødder af oprindelig kultur i dette landskab. Besøgende kan mærke denne forbindelse gennem selve landet og de lokale historier, der former, hvordan folk forstår denne region.

Regionen får mindre end 750 millimeter nedbør årligt, så kunstvanding er nødvendig for at understøtte landbruget. Besøgende bør forvente tørre forhold og planlægge efter åbent, fladt terræn, når de udforsker området.

Området indeholder fletteflodsystemer, herunder floderne Rangitata, Rakaia og Waimakariri, som løber østpå fra de Sydlige Alper. Disse vandveje former landskabet og giver afgørende vand til landbrug på tværs af sletterne.