Iztaccíhuatl–Popocatépetl National Park, Nationalpark mellem delstaten Mexico, Puebla og Morelos, Mexico

Iztaccíhuatl–Popocatépetl Nationalpark strækker sig over tre mexicanske delstater og omfatter to af landets højeste toppe, herunder en aktiv vulkan. Terrænet spænder fra skovklædte lavere skråninger til snedækkede toppe, med stier der passerer gennem forskellige klimazoner og krydser varierede vegetationstyper.

Præsident Lázaro Cárdenas oprettede dette beskyttede område i november 1935 for at beskytte begge vulkaner og deres omgivelser mod yderligere skovrydning. Etableringen var en del af en større initiativ til at oprette naturreservater, der spændte over flere regioner i Mexico.

Popocatépetl kommer fra nahuatl: popoca, «ryge», og tepetl, «bakke eller bjerg», altså «rygende bakke»; Iztaccíhuatl forener iztac, «hvid», og cíhuatl, «kvinde», altså «hvid kvinde». Begge navne er ældre end den spanske erobring. I Mexicos oprindelige folks verdensbillede er de to vulkaner levende væsener med en guddommelig og heroisk fortid, og deres fødsel har inspireret legender som den om vulkanernes kærlighedshistorie.

Bjergbække i reservatet løber nedad og bidrager til vandforsyningen i flere store byer gennem naturlig filtrering. Besøgende bør være opmærksomme på skiltning om vulkansk aktivitet, da visse zoner kan lukke, når risikoniveauerne stiger.

Den truede vulkankanin, i Mexico kaldet teporingo, lever på højalpens græsmarker ved Iztaccíhuatl og Popocatépetl og kun tre andre vulkantoppe i det centrale Mexico. Den er en af de 48 vilde pattedyrarter, der er registreret i parken, hvor der også er noteret 161 fuglearter, tre fjerdedele af dem standfugle.