British Honduras, Koloni i Mellemamerika

Britisk Honduras var en koloni og et geografisk område i Mellemamerika, beliggende mellem Mexico og Guatemala. Kystlinjen løb langs Det Caribiske Hav, mens det indre rummede bjerge, vådområder og tæt regnskov.

Denne region blev en formel britisk koloni i 1862, efter at logwood-huggere havde arbejdet der siden 1600-tallet og kæmpet mod spanske angreb. Den tog navnet Belize i 1973 og opnåede fuld uafhængighed otte år senere.

Kysten bærer stadig caribiske stednavne og byggestile, mens spansktalende samfund i indlandet former landlivet. Denne dobbelte karakter viser sig i bosættelser, hvor træhuse nær kysten står side om side med stenlandsbyer længere fra vandet.

Hovedstaden flyttede ind i landet efter en stor orkan i 1970 beskadigede kystområder, hvilket bragte regeringskontorer til højere grund. Mange kystbosættelser blev enten genopbygget eller forladt efter den storm.

Denne region forblev den sidste britiske besiddelse på det amerikanske fastland indtil 1973. På det tidspunkt boede der færre mennesker der end i nogle europæiske markedsbyer.