Île Beautemps-Beaupré, Koralatol nord for Ouvéa, Ny Kaledonien

Île Beautemps-Beaupré er en hævet koralatol nord for Ouvéa, cirka 1,5 kilometer lang og 0,5 kilometer bred. En central lagune ligger inden for koralstrukturen, og en stor nordlig passage giver adgang for fartøjer gennem revdannelsen.

Atollen blev opdaget i 1792 af admiral Antoine Bruny d'Entrecasteaux under en ekspedition og opkaldt efter Charles-François Beautemps-Beaupré, en hydrografisk ingeniør om bord på hans skib. Denne navngivning af franske opdagelsesrejsende etablerede stedets identitet i århundreder fremover.

Øen tilhører Saint-Josephs sædvanlige distrikt og er tæt knyttet til Ouvéa gennem sine samfund. Lokale bånd er dybe, og traditionelle bånd former, hvordan folk forholder sig til dette sted i dag.

Atollen nås bedst med båd, og den nordlige passage fungerer som det vigtigste adgangspunkt. Besøgende bør være opmærksomme på tidevandsforhold og vejrforhold, da koralrevet giver navigationshensyn.

Atollen er en synkende formation i geologisk udvikling, hvor nogle sektioner er nedsænkede, mens andre danner små koraløer kaldet motus. Denne opdelte struktur gør den til et sjældent geologisk eksempel, som besøgende kan observere på egen hånd.