Wellington Harbour, Naturlig havn på den sydlige Nordø i New Zealand
Wellington Havn er en naturlig havn på den sydlige kyst af New Zealands Nordø med en cirkulær bugt, der strækker sig godt ind i landet. Vandet er i gennemsnit omkring 18 meter dybt, og en smal kanal forbinder den med Cookstrædet.
Havnen blev opdaget af polynesiere og blev senere en ankerplads for europæisk bosættelse i 1800-tallet. En tidlig europæisk bosættelse ved Hutt River-mundingen blev opgivet, så Wellington by kunne bygges mod sydvest.
Havnen bærer det maoriske navn Te Whanganui-a-Tara, hvilket afspejler dybe polynesiske forbindelser til dette sted. I dag bemærker man denne arv i lokale navne og hvordan samfund interagerer med vandkanten.
Havnen er let tilgængelig med forskellige adgangspunkter for besøgende og både langs vandkanten. De bedste udsigtspunkter og indgange findes omkring bymidten og langs de østlige og vestlige bredder.
Under havnen ligger en akvifer, der lagrer ferskvand til den omkringliggende region gennem trykzoner under grus- og sandlag. Denne skjulte vandkilde gør havnen vigtig for mere end blot skibsfart og både.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 60,000 bidragydere verden over.
