Malino, Landsby i Tinggimoncong, Indonesien

Malino er en by i det bjergrige område i Sydsulawesi, kendt for sit kølige klima og grønne landskab med høje fyrretræer, snoede veje og bølgende bakker. Området har frugtbar jord, hvor der dyrkes ris, kaffe, kakao og grøntsager, mens frisk luft og duften af regn præger omgivelserne.

Området blev udviklet som et hvilested for regeringsembedsmænd under hollandsk styre i 1927 og fik senere historisk betydning. I 1946 var Malino vært for en vigtig konference, der var med til at forme Indonesiens uafhængighed, og i 2001 og 2002 blev der holdt fredsmøder her, som resulterede i aftaler om at løse religiøse konflikter i regionen.

Malino er et sted, hvor gamle traditioner forbliver en del af dagliglivet - folk holder deres skikke i live gennem musik, dans og fælles måltider. De betragter deres bjerge som hellige og arbejder sammen på markerne og bruger enkle metoder til at dyrke ris, grøntsager og frugt.

Besøgende når Malino med bil eller motorcykel og kan nemt køre ad de snoede veje, der fører til vandfald, teplantager og lokale markeder. Indkvartering er enkel og overkommelig, men medbring varmt tøj, da aftenerne bliver kølige, og tåge og regn er almindelige, hvilket gør vejene glatte.

Navnet Malino kommer fra det gamle navn 'Lapparrak', som på det lokale sprog betyder flad og henviser til det jævne land, der skiller sig ud blandt de stejle bjergskråninger. Denne navngivning afslører stedets geografiske ejendommelighed, som ligger som en flad platform midt i det barske bjerglandskab.