Pontianak Sultanate, Sultanat i Vestkalimantan, Indonesien

Pontianak-sultanatet var et herskende område, der kontrollerede skibsfarten fra mundingen af Kapuas-floden langs den nordvestlige kyst af Borneo. Det forbandt malajiske handelstraditioner med direkte bånd til dayak-samfund i det indre.

Syarif Abdurrahman grundlagde sultanatet i 1771 og byggede en hovedstad, hvor Kapuas møder Javahavet. Herskerlinjen sluttede formelt i 1950, da territoriet blev en del af den nye indonesiske stat.

Navnet Pontianak kommer fra en lokal legende om en kvindelig ånd, der strejfede omkring i området, før byen blev grundlagt. I dag minder navnet besøgende om, hvor dybt malajisk folklore formede regionen, selv efter den blev et handelscentrum.

Det tidligere sultanats landområder strækker sig langs den nedre Kapuas og de omkringliggende kystområder, tilgængelige med flodbåde og veje. Området omkring floddeltaet udforskes bedst i dagslys, hvor sigtbarheden over vandet er klar.

Hamid II, den sidste sultan, designede det indonesiske nationalemblem Garuda Pancasila, som stadig repræsenterer landet i dag. Hans kunstneriske arbejde blev et nationalt ikon, efter hans politiske magt ophørte.