São Francisco Square, historisk sted i São Cristóvão, Brasilien

São Francisco-pladsen er et stort åbent område i São Cristóvão omgivet af kolonibygninger, herunder São Francisco-kirken, provinspaladset og Misericórdia-kirken. Jorden er belagt med sten, og bygningerne danner en samlet arkitektonisk ramme omkring det centrale rum.

São Cristóvão blev grundlagt i 1607 under Den Iberiske Union, på et sted ved Paramopama-floden 21 km fra Aracaju, efter tidligere placeringer ved Poxim. Nederlandske styrker invaderede byen i 1636, plyndrede og brændte den; portugiserne generobrede kontrollen og genopbyggede den fra 1645. Derefter var den hovedstad i Sergipe indtil 1855, hvor Aracaju overtog rollen.

Pladsens layout følger den spanske plaza mayor-model, som er foreskrevet i Codigo Philippino fra 1603, mens det omkringliggende gadenet stammer fra den portugisiske kolonisering. São Francisco-kirken og klosteret, godkendt i 1657 og påbegyndt i 1693, har en korsgang med seks buer på hver side og husede engang skatkammeret. Kirken rager frem i pladsen, foran hvilken der står et stort stenkors.

Pladsen ligger omkring 26 kilometer fra byen Aracaju og er let tilgængelig ad landevej. Indkvartering og lokale guider, der tilbyder ture, er tilgængelige nær de historiske bygninger, hvilket gør det bekvemt for besøgende at udforske området.

Stenbelægningen og den firkantede udformning følger specifikke byggemetoder fra kolonitiden baseret på regler fra Philippino-kodeksen fra 1603. Disse særlige byggestandarder blev bredt anvendt i portugisiske kolonier og former stadig pladsens udseende i dag.