Monument to the dead of World War II, Krigsmindesmærke i Rio de Janeiro, Brasilien

Monumento Nacional aos Mortos da Segunda Guerra Mundial, kaldet Monumento aos Pracinhas, står i Flamengo-parken ved Guanabara-bugten. Dens 31 meter høje portal af rå beton, den første brug af synlig beton i Brasilien, rejser sig over et underjordisk mausoleum, hvor marmorplader kantet lange stenhalvøer. Et bassin med glasbund på 70 gange 12 meter over mausoleet giver lys og køler interiøret, og en tilstødende sal viser genstande om Brasiliens indsats i Italien.

Marskal Mascarenhas de Moraes, chef for den brasilianske ekspeditionsstyrke, foreslog monumentet til at modtage soldater, der faldt i Italien. Arkitekterne Marcos Konder Netto og Hélio Ribas Marinho vandt den nationale konkurrence, med konstruktionsprojekt af Joaquim Cardozo. Arbejdet begyndte den 24. juni 1957 og blev afsluttet den 24. juni 1959. I 1960 opgravede en kommission ledet af marskal Oswaldo Cordeiro de Farias 462 lig fra den brasilianske kirkegård i Pistoia, Italien; resterne ankom til Rio de Janeiro den 15. december 1960.

Monumentet kaldes Monumento aos Pracinhas efter de soldater fra Brasiliens ekspeditionsstyrke, som det ærer. Blandt kunstværkerne er en granitskulptur af Alfredo Ceschiatti for de tre værn, en metalskulptur af Júlio Catelli Filho for flyvevåbnet og en flisemural fra 1959 af Anísio Medeiros for de omkomne på havet. Hvert år den 8. maj, sejrens dag, tildeles civile og militære Medalha da Vitória.

Mausoleet og museet ligger under den 31 meter høje betonportal, tilgængelige fra Flamengo-parken ved Guanabara-bugten. Vagtavløsningen finder sted første søndag i juni, august og oktober klokken 10.00, og første fredag i de øvrige måneder. Bassinet med glasbund, 70 gange 12 meter, ligger over mausoleet.

Den 31 meter høje abstrakte betonskulptur Monumentalportalen var Brasiliens første brug af synlig beton. Ved dens fod ligger Den Ukendte Soldats grav: en uidentificeret urne blev overrakt af marskal Mascarenhas de Moraes til præsident Juscelino Kubitschek, som placerede den der, hvor den stadig står.