Gran Chaco, Slette i Bolivia og Brasilien

Gran Chaco er et vidtstrakt lavland med tørre skove, græsområder og sæsonbestemte vådområder, der strækker sig over dele af Bolivia og Brasilien. Landskabet skifter mellem støvede sletter med lave tornbuske og brede flodsenge, der kun fører vand en del af året.

Europæiske opdagelsesrejsende registrerede først observationer af disse sletter i det 16. århundrede, da spanske ekspeditioner kortlagde det uigennemtrængelige terræn. Territoriale grænser blev først ændret efter en væbnet konflikt mellem Bolivia og Paraguay i 1930'erne.

Folk i regionen taler ofte guaraní sammen med spansk og bevarer håndværkstraditioner som vævning af karaguatá-fibre. Mange landsbyer er afhængige af biavl og tømrerarbejde og følger rytmen af tørre og våde sæsoner.

At rejse ind i denne region kræver forberedelse på ekstreme temperatursvingninger mellem dag og nat samt perioder med kraftig regn eller langvarig tørke. Veje er ofte ubefæstede, og afstande mellem bosættelser kan betyde flere timers kørsel.

Dele af denne slette er stadig svære at nå og udgør et af de mindst befolkede områder i Sydamerika. Regionen huser chaco-peccarien, en art længe antaget uddød før dens genopdagelse her.