Lagunas de Guanacache, Desaguadero y del Bebedero, Lagunesystem i det centrale vestlige Argentina

Lagunas de Guanacache, Desaguadero og del Bebedero danner et sammenhængende netværk af ferskvandssøer og sumpe spredt over provinserne Mendoza, San Juan og San Luis. Systemet modtager vand fra to store floder og fungerer som et naturligt vandopbevarings- og dræningsnetværk for regionen.

Huarpe-folket bosatte sig ved lagunernes bredder fra omkring 600-tallet, hvor de fiskede og sejlede i det lave vand. Spanske encomiendas affolkede området fra 1500-tallet. Store dæmninger, der blev bygget opstrøms i floderne Mendoza og San Juan i begyndelsen af 1900-tallet, afskar vandtilførslen og drev næsten alle tilbageværende indbyggere væk. Området blev Ramsar-område 14. december 1999 (580.000 ha) og udvidet 5. juni 2007 til 962.370 ha med San Luis og nationalparken Sierra de las Quijadas.

Huarpe-folket bosatte sig ved lagunernes bredder fra omkring 600-tallet, fiskede og sejlede på vandet i sivbåde, der er blevet sammenlignet med Titicacasøens caballitos de totora. Spanske encomiendas affolkede området, og 1900-tallets store dæmninger drev næsten alle tilbageværende indbyggere bort. I dag identificerer omkring 4.000 mennesker sig som Huarpe-»laguneros«.

Lagunerne ligger i et tørt område, hvor infrastrukturen er begrænset, så et besøg kræver forberedelse og planlægning. Det hjælper at arbejde med lokale guider, der kender terrænet og kan pege på de bedste steder til at observere dyreliv og vandforekomster.

Området blev udpeget som Ramsarområde i 1999 med 580.000 hektar i Mendoza og San Juan; 5. juni 2007 kom San Luis til, arealet voksede til 962.370 hektar, og det nuværende navn blev fastlagt. Nationalparken Sierra de las Quijadas og Salinas del Bebedero ligger inden for beskyttelsesområdet.