Nightingale Islands, øgruppe i det sydlige Atlanterhav, Sankt Helena

Nattergaløerne er tre vulkanske landformer i det sydlige Atlanterhav, nær Tristan da Cunha, bestående af Nattergaløen, Middle Island og Stoltenhoff Island. Disse klippefyldte, træløse klipper huser enorme mængder af ynglende havfugle og er for det meste urørt af menneskelig bosættelse.

Den hollandske navigatør Jan Jacobszoon nåede først disse øer i 1656 og kaldte dem Gebroeken Island. Den britiske kaptajn Gamaliel Nightingale sejlede forbi over et århundrede senere og gav øgruppen dens nuværende navn i 1760.

Øerne har betydning for beboerne i det nærliggende Tristan da Cunha, som besøger i bestemte sæsoner for at indsamle havfugleæg og fiske ved hjælp af metoder, der er gået i arv gennem generationer. Disse aktiviteter er stadig vævet ind i den lokale livsstil.

Det er kun muligt at nå øerne ved at deltage i guidede bådture fra bosættelsen Tristan da Cunha med moderne glasfiberfartøjer. Adgang afhænger i høj grad af havforholdene og er kun praktisk i de roligere måneder.

Enorme kolonier af nordlige klippehopperpingviner og gulnæbbede albatrosser yngler her i så massive antal, at observatører beskriver fuglene som at dække næsten enhver tilgængelig klippeoverflade. Deres konstante aktivitet skaber et dynamisk, evigt skiftende havfugleskue.