South Georgia og South Sandwich Islands, Britisk oversøisk territorium i det sydlige Atlanterhav

South Georgia og South Sandwich Islands udgør et britisk oversøisk territorium i det sydlige Atlanterhav, bestående af to vidt adskilte øgrupper uden fastboende. Den større hovedø strækker sig omkring 170 kilometer i længden og er dækket af gletsjere, der når ned til havet og danner stejle klipper, mens den mindre vulkanske gruppe ligger over 700 kilometer mod sydøst.

Den engelske kaptajn James Cook kortlagde hovedøen i 1775 og gjorde krav på den for kronen, efter at den kun var blevet besøgt sporadisk af sælfangere i årtier. Fra 1904 og frem opstod flere hvalfangststationer langs nordkysten og forarbejdede titusindvis af hvaler indtil 1960'erne, hvor internationale beskyttelsesforanstaltninger standsede driften.

Forskere tilbringer korte sæsoner ved feltstationer og observerer hvaler, sæler og de enorme kolonier af kongepingviner, der yngler på beskyttede strande. Stationerne bærer navne fra tidligere hvalfangststationer og ligger blandt forladte forarbejdningsanlæg, hvor rustne tanke og kedler stadig minder om den tidligere industri.

Besøgende har brug for en tilladelse fra administrationen i Stanley, Falklandsøerne, og rejser normalt mellem november og marts på autoriserede ekspeditionsskibe, der afgår fra sydamerikanske havne. Der er ingen regelmæssige flyvninger, overnatningsmuligheder eller turistinfrastruktur, så alle landinger organiseres fra skibet og afhænger i høj grad af vejrforholdene.

Sandwich-gruppen udgør en af de mest aktive vulkanske bælter på Jorden med elleve hovedtoppe, mens Mount Michael har en af de få permanent aktive lavasøer i verden i sit krater. Denne glødende sø er lys nok til at blive observeret fra rummet af satellit og forbliver synlig selv gennem tykt skydække.