Machu Picchu, Inka-arkæologisk sted i Urubamba-provinsen, Peru

Det stenkompleks ligger i 7970 fod (2430 meter) over havets overflade og indeholder mere end 200 bygninger forbundet af trapper og terrasser skåret ind i bjerget. Layoutet opdeles i en landbrugszone med terrasserede marker, en boligsektor og et helligt kvarter med tempelstrukturer, mens massive granitblokke blev formet så præcist uden mørtel, at ingen klinge passer mellem samlingerne, og et sofistikeret dræningssystem leder regnvand væk fra bygningerne.

Byggeriet begyndte omkring 1450 under inka-herskeren Pachacuti efter militære succeser i den hellige dal, og stedet fungerede sandsynligvis som et kongeligt tilflugtssted og religiøst center. Indbyggerne forlod stedet under den spanske erobring i 1530'erne, hvilket skånede strukturerne fra ødelæggelse af conquistadorer, der aldrig fandt dem, mens den amerikanske historiker Hiram Bingham nåede de overgroede ruiner i 1911 med hjælp fra lokale landmænd og bragte dem til videnskabelig opmærksomhed.

Guidede ture bevæger sig typisk gennem området i grupper, og adgang følger et tidsbestemt slotsystem med regulerede ruter gennem komplekset. Besøgende ser ofte lokale quechua-talende guider, der kombinerer traditionel viden om andinske planter og byggemetoder med moderne arkæologiske forklaringer og opretholder en levende forbindelse til deres forfædres historie.

Rejsende når området med tog fra Cusco til Aguas Calientes efterfulgt af en bustur op ad bjerget eller en stejl vandresti. Adgangsbilletter skal reserveres uger i forvejen online, da daglige besøgstal er begrænset til 3800, og den tørre sæson fra maj til september byder på det mest gunstige vejr, mens der ikke er spisesteder eller butikker på stedet, så besøgende bør medbringe vand og snacks og være forberedt på højdeeffekter.

Layoutet følger astronomiske begivenheder gennem præcis ingeniørkunst, hvor Intihuatana-stenen markerer sæsonmæssige skift. Denne rituelt formede granitsøjle kaster ingen skygge ved middagstid under jævndøgnene og hjalp inkaerne med at bestemme landbrugscyklusser, mens spanierne systematisk ødelagde lignende sten på andre steder, men denne forblev skjult og funktionsdygtig gennem århundreder med kolonistyre.