Pitcairn Island, Ø i Pitcairn Islands, Storbritannien

Pitcairn Island er en fjern britisk vulkansk formation i det sydlige Stillehav, en del af den øgruppe, der deler dens navn. Denne smalle landmasse viser stejle kystklipper af mørk vulkansk sten og er dækket af tæt subtropisk skov, der vokser helt ud til klippernes kanter.

I 1790 ankom ni mytterister fra HMS Bounty med deres tahitiske ledsagere til den ubeboede ø og brændte deres skib i bugten. Deres efterkommere udgør størstedelen af det lille samfund, der har udviklet sig siden da.

Stedet har sit navn fra midshipman Robert Pitcairn, som først fik øje på det i 1767, selvom polynesiske søfarende havde kendt det århundreder tidligere. De få indbyggere i dag taler en blanding af engelsk og tahitisk, som du kan høre i daglige samtaler langs de smalle stier og uden for forvitrede træhuse.

Rejsen er kun mulig med skib fra New Zealand, og rejsende skal planlægge overfarten uger eller måneder i forvejen. Det eneste landingssted er i Bounty Bay, hvor en stejl sti fører op til landsbyen Adamstown.

Hele administrationen af dette britiske territorium styres fra Auckland, mere end 5000 kilometer væk. En guvernør styrer øens anliggender uden at bo der permanent.