Puka-Puka, Koralatol i Tuamotu, Fransk Polynesien
Puka-Puka er en koralatol i Tuamotu-arkipelet formet som en ellipse og måler cirka 6 kilometer i længden og 3 kilometer i bredden. Formationen består af omkring 17 små øer, der omkranser en lavvandet, tilslammet lagune.
Atollen blev først dokumenteret af Ferdinand Magellan i 1521 som San Pablo og senere navngivet Honden Eiland af hollandske opdagelsesrejsende, der fandt tre hunde der i 1616. Disse tidlige møder etablerede stedet i europæisk viden.
Folk her taler pukapukansk, et marquesisk sprog, der adskiller sig fra dialekter andre steder i Tuamotu-arkipelet. Dette sprog former dagliglivet og giver samfundet dets egen identitet.
Atollen er forbundet med Tahiti via en asfalteret landingsbane i Puka-Puka Lufthavn, hvilket gør ankomsten ligetil. Hovedbyen Te One Mahina med sin lille befolkning fungerer som base for at udforske øerne.
Kon-Tiki-ekspeditionen fik øje på denne atol den 30. juli 1947, hvilket markerede deres første landkending efter 94 dage med krydsning af Stillehavet. Dette øjeblik blev et vendepunkt i deres legendariske rejse fra Sydamerika.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 60,000 bidragydere verden over.
