Kermadec Islands, Øgruppe i det sydlige Stillehav, New Zealand

Kermadecøerne er en ubeboet vulkansk øgruppe i det sydlige Stillehav, der tilhører New Zealand, og ligger omkring 800 til 1.000 kilometer nordøst for Nordøen. Den største ø er Raoul, der dækker omkring 29 kvadratkilometer, efterfulgt af mindre landområder som Macauley, Curtis og L'Espérance Rocks.

Den britiske regering tog øerne i besiddelse i 1886, kort efter at europæiske hvalfangere og opdagelsesrejsende kortlagde øgruppen i begyndelsen af 1800-tallet. New Zealand integrerede formelt øerne i sit territorium året efter og etablerede senere en permanent vejrstation på Raoul.

Navnet Rangitāhua kommer fra maorisk og forbinder disse fjerntliggende øer med den bredere historie om polynesisk navigation i det sydlige Stillehav. Raoul fik sit moderne navn efter en fransk kommandør, der sejlede disse farvande i begyndelsen af 1800-tallet.

Vejrstationen på Raoul ligger omkring 50 meter over havets overflade og huser et lille antal naturbevaringsarbejdere, der bliver i flere måneder ad gangen. Adgang til øgruppen er stærkt begrænset og kræver særlig tilladelse fra newzealandske naturbevaringsmyndigheder.

Beliggenheden af disse øer markerer en zone, hvor Stillehavspladen glider under den indo-australske plade. Denne geologiske aktivitet skaber regelmæssige jordskælv og holder de vulkanske kegler over havets overflade.