Pikimachay, Arkæologisk hule i Ayacucho-regionen, Peru

Pikimachay er en omkring 60 meter lang hule på den højre bred af Pongora-floden, cirka 19 km nord for Ayacucho i Pacaycasa-distriktet. I lagene, som Richard MacNeish udgravede, lå stenredskaber fortrinsvis lavet af hulens egen vulkanske tuf sammen med knogler fra uddøde dyr.

Arkæologer opdagede beviser på menneskelig bosættelse i 1960'erne, med fund der tyder på, at grupper brugte hulen som ly for tusinder af år siden. De fundne genstande indikerer, at tidlige jægere søgte tilflugt her, mens de forfulgte bytte på de omkringliggende højsletter.

Navnet kommer fra quechua: piki betyder loppe og mach'ay hule, så Piki Mach'ay er «loppehulen». Hulen har også givet navn til Piki-komplekset, et arkaisk lag (6000–4000 f.Kr.), hvor MacNeish fandt marsvinben og rester af indhegninger med ildsteder, tegn på tidlig hold.

At nå stedet fra Huamanga tager omkring en halv time ad en uasfalteret vej gennem Pacaycasa-distriktet. Besøgende bør bære solidt fodtøj og være forsigtige i regntiden, da stien kan blive glat.

Forskere fandt bevaret plantemateriale her, herunder rester af flaskegræskar, der er blandt de ældste beviser på plantebrug i det peruvianske højland. Disse fund viser, at folk begyndte at indsamle og muligvis dyrke planter meget tidligere, end man tidligere troede.