Inkavejene, Vejsystem i Bolivia, Chile og Peru

Dette vejnet strækker sig over mere end 40000 kilometer gennem seks sydamerikanske lande og omfatter brolagte bjergstier, hængebroer og tunneler hugget i klipper. Ruterne forbinder kystområder med højlandet og passerer gennem ørkener, skove og iskolde højder.

Flere præcolumbianske kulturer byggede dele af dette netværk, men inkaerne udvidede det betydeligt mellem 1438 og 1533 og forbandt territorier fra Ecuador til Chile. Vejene tjente til at administrere riget og muliggjorde hurtig kommunikation over enorme afstande.

Navnet Qhapaq Ñan betyder stor eller kongelig vej på quechua og henviser til nettets officielle funktion for herskeren og hans budbringere. I dag kan besøgende gå på sektioner, der passerer højlandet, dale og kystområder og forbinder forskellige klimazoner.

Mange sektioner ligger i høj højde og kræver akklimatisering samt vejrbestandigt tøj, da klimaet kan ændre sig dramatisk inden for en dag. Nogle områder er let tilgængelige og markerede, mens andre kræver vandringserfaring og lokal vejledning.

Dette vejnet blev skabt uden brug af køretøjer med hjul, jernværktøj eller store pakdyr. I stedet stolede bygherrerne på lamaer til transport og organiserede stafetløbere, der overbragte beskeder over tusindvis af kilometer.