Malay Archipelago, Økæde mellem det kontinentale Sydøstasien og Australien

Den malajiske øgruppe er en øgruppe i Sydøstasien mellem det asiatiske fastland og Australien, der strækker sig flere tusinde kilometer fra Sumatra til Molukkerne. Landskabet skifter mellem vulkaner, regnskove, koralrev og smalle stræder, der adskiller de enkelte øer fra hinanden.

Portugisiske og hollandske søfarende nåede øerne fra det 16. århundrede og frem i jagten på krydderier, hvilket markerede begyndelsen på den europæiske koloniale tilstedeværelse. Selve udtrykket blev opfundet i det 19. århundrede af vestlige forskere for at beskrive den geografiske udstrækning af denne øverden.

Hundreder af etniske grupper lever på tværs af øerne, hver med deres eget sprog og levevis. I mange landsbyer på de ydre øer bygger familier stadig træhuse på pæle og lever af fiskeri eller risdyrkning på terrasserede marker.

De fleste øer ligger i tropiske breddegrader med høj luftfugtighed hele året, selvom regntiden varierer mellem maj og oktober afhængigt af placeringen. Bådforbindelser og små fly er den primære transport mellem fjerntliggende øer, mens større øer har vejnet.

Den britiske naturforsker Alfred Russel Wallace observerede under sine rejser i det 19. århundrede, at dyrearter på hver side af et smalt stræde var helt forskellige. Denne usynlige grænse adskiller stadig asiatiske pattedyr som tigre fra australske pungdyr som kænguruer i dag.