Richat Structure, Klippeformation på Adrar-plateauet, Mauretanien

Richat-strukturen, også kaldet Saharas Øje, er en stor cirkulær klippeformation på Adrar-plateauet i Mauretanien. Den består af koncentriske ringe af sedimentære bjergarter, kvartsit og kalksten, der varierer i farve og tekstur og danner et lagdelt mønster, der tydeligt ses fra oven.

Strukturen blev først beskrevet i 1930'erne og 1940'erne som Richâtkrateret eller Richât-knaphullet, og Richard-Molard tilskrev den i 1948 en lakkolitisk hævning. En geologisk ekspedition ledet af Théodore Monod registrerede i 1952 fire cirkelformede forstyrrelser i området, blandt dem Er Richât. Coesit, der var rapporteret i prøver, blev i 1969 identificeret som baryt, og Matton m.fl. (2005, 2008) udelukkede et nedslag.

På hassaniyya-arabisk betyder rīšāt fjer, og lokalbefolkningen kalder strukturen også tagense efter den runde åbning på den lædersæk, der bruges til at hente vand op af brønde. Astronauter på Shuttle-missioner brugte ringene som orienteringsmærke fra kredsløb.

Den nærmeste by er Ouadane, og at nå stedet kræver et køretøj, der passer til ørken terræn, og nok vand til turen, da der ikke fører asfalterede veje dertil. En GPS-enhed er nødvendig, fordi de åbne sand sletter ikke har markerede stier at følge.

Helt i midten ligger en megabreccia-kerne, en masse af brudte klippefragmenter, der peger på meget gamle geologiske kræfter, der har virket dybt under overfladen. Astronauter har brugt denne formation i årtier som en træningsreference til at genkende overfladestrukturer fra kredsløb, da den skiller sig klart ud mod den omgivende ørkenbund.