, Skulpturel form i kunsthistorien

Et basrelief er en type skulptur, hvor figurer eller scener er udskåret, så de rager lidt frem fra en flad baggrund. Det omkringliggende materiale er skåret væk, så billederne står hævet og synlige gennem lys og skygge på overfladen.

Basrelief er en af de ældste kendte kunstformer, med tidlige eksempler hugget ind i klipper længe før skreven historie. Kulturer i Egypten, Grækenland, Rom og Indien tog senere teknikken til sig for at dekorere templer og monumenter, og hver udviklede deres egen genkendelige stil.

Basrelieffer findes på templer, paladser og offentlige bygninger i mange kulturer og viser guder, herskere eller mindeværdige begivenheder. Når man ser nærmere på disse udskæringer, kan man læse en historie alene gennem form og skygge, uden et eneste skrevet ord.

Basrelieffer ses bedst fra kort afstand, tæt nok til at følge konturerne og dybden i udskæringen. Naturligt eller skråt lys, der falder på overfladen, får formerne til at træde meget tydeligere frem end direkte frontalt lys.

Selvom basrelieffer virker flade, kan dygtige billedhuggere skabe en stærk illusion af dybde ved hjælp af en teknik, der nogle gange kaldes schiacciato, et italiensk ord, der betyder fladtrykt. Donatello forfinede denne tilgang i renæssancen og opnåede en overbevisende rumfornemmelse med blot få millimeters faktisk udskæringsdybde.