Białowieża Forest, Skov på grænsen mellem Polen og Hviderusland

Białowieżaskoven er en gammel skov, der strækker sig over grænsen mellem Polen og Hviderusland, en af de sidste af sin slags i Europa. Skovbunden er dækket af mos, bregner og nedfaldne træer, der nedbrydes naturligt, mens høje ege, lindetræer og asketræer danner en tæt løvhimmel ovenover.

I århundreder fungerede skoven som et kongeligt jagtområde forbeholdt Polens konger og Litauens fyrster. I det 20. århundrede forsvandt de sidste vilde europæiske bisoner her, før bevaringsprogrammer med succes bragte arten tilbage.

Besøgende i Białowieżaskoven kan se europæiske bisoner strejfe frit omkring, en oplevelse, der er svær at finde andre steder på kontinentet. Lokale samfund, der bor nær skoven, har længe samlet svampe og bær der, en praksis, der fortsætter i dag.

Den polske side af skoven har afmærkede stier og besøgscentre, og nogle områder af nationalparken kræver en guidet tur for at komme ind. Skoven kan besøges hele året, selvom sommer og efterår har en tendens til at tilbyde de mest behagelige forhold for vandring.

Navnet Białowieża betyder 'hvidt tårn' på polsk, en henvisning til et gammelt vagttårn, der engang stod ved skovens kant. Intet af den struktur er tilbage i dag, men navnet er blevet bevaret og henviser nu til hele skoven.