Central téléphonique Murat, telefoncentral i Paris, Frankrig

Central téléphonique Murat er en rund betonbygning i Paris, Frankrig, tegnet af arkitekt Pierre Vivien i 1976. Dens øverste del ligner en flyvende tallerken eller en camembert, med en tyk central kerne og vinduer rundt om toppen, mens de fleste tekniske rum ligger skjult under jorden.

Pierre Vivien, som også var chefarkitekt for civile bygninger og nationale paladser, færdiggjorde centralen i 1976 som en del af byens udvidede telefonnetsværk. Det var et af fem underjordiske telefoncentre bygget i Paris i det årti, beregnet til at huse tidens tunge routingudstyr.

Lokale kalder ofte bygningen 'le camembert', fordi dens runde form minder om den berømte franske ost. Dens bare betonoverflader og slidte metaldetaljer giver den et underligt, næsten glemt udseende, der fanger forbipasserendes blik, selvom den aldrig blev et fejret vartegn.

Du kan kun se bygningen fra gaden, da den stadig er i drift og ikke er åben for besøgende. Området omkring Porte d'Auteuil er let at nå, så en gåtur forbi bygningen fungerer fint uden at skulle gå ind eller planlægge et længere ophold.

Bygningen spillede en rolle i at ændre, hvordan franske telefonnumre blev skrevet: i 1985 gik systemet over til seks- til ottecifrede numre, og i 1996 blev det udvidet til ti cifre. De fleste forbipasserende bemærker kun den mærkelige tallerkenform, uden at vide, at tre underjordiske niveauer engang husede maskinerne, der routede opkald på tværs af byen.