122-миллиметровая пушка образца 1931-1937 гг., Sovjetisk artilleristykke i Motovilikhinsky-distriktet, Perm, Rusland.

122 mm kanonen M1931/37 måler cirka 25 fod 10 tommer (7,87 meter) i længden og er 7 fod 5 tommer (2,27 meter) høj, med en bredde på 8 fod 1 tomme (2,46 meter) og en vægt på omkring 15.690 pund (7.117 kilogram) i kampkonfiguration.

Udviklet i Sovjetunionen i slutningen af 1930'erne og vedtaget i 1939 kombinerede A-19 løbet fra M1931-modellen med den forbedrede lavet fra M1937-haubitskanonen og blev produceret indtil 1946 med cirka 2.450 enheder fremstillet.

Kanonen tjente i vid udstrækning under Anden Verdenskrig som en del af sovjetiske korpsartilleriregimenter og blev erobret af tyske styrker, der brugte over 400 enheder som kyst- og feltartilleri, hvoraf 150 senere blev solgt til Spanien, hvor de forblev i tjeneste indtil 1990'erne.

Besøgende kan se bevarede eksemplarer af 122 mm kanonen M1931/37 på militærmuseer, herunder Museum for Heroisk Forsvar og Befrielse af Sevastopol på Sapun-bjerget og forskellige andre steder i Rusland, Polen, USA og Spanien.

Kanonens løbsdesign tjente som grundlag for hovedbevæbningen på IS-3-kampvognen, 122 mm D-25T, hvilket demonstrerer dens indflydelse på sovjetisk kampvogns- og selvdrevet artilleriudvikling gennem midten af det 20. århundrede.