Sint-Nicolaaskerk, Gotisk kirke i Maastricht, Holland

Sint-Nicolaaskerk var en gotisk bygning i Binnenstad-distriktet med karakteristiske røde ydervægge ved krydset mellem Onze Lieve Vrouweplein og Plankstraat. Bygningen målte cirka 44 meter i længden og 21,5 meter i bredden, med et markant tårn, der formede byens silhuet.

Kirken blev bygget mellem 1340 og 1342 på stedet for en tidligere romersk helligdom, der havde ligget der. Dens tårn blev færdiggjort i 1450 efter en stor storm i 1366, der havde forårsaget betydelig skade.

Kirken fungerede som åndeligt centrum for tusindvis af middelalderlige sognebørn og formede det religiøse liv i Binnenstad-kvarteret. Dens barokke inventar, herunder et udsmykket alter og prædikestol, der nu vises i nærliggende kirker, afspejler den kunstneriske skønhed, der engang prydede interiøret.

Kirken lukkede sine døre i 1837, da dens sogn flyttede til den nærliggende Onze-Lieve-Vrouwekerk. Bygningen blev revet ned året efter, og stedet eksisterer ikke længere som en stående struktur.

Kirkens fundament indeholdt rester af et senromersk tempel og en gammel Jupiter-søjle begravet under stedet. Disse arkæologiske beviser viser, at stedet blev brugt til religiøse formål gennem flere århundreder.