Guldhornene, Arkæologisk fund på Nationalmuseet, Danmark

Guldhornene fra Gallehus var to drikkehorn af rent guld med en samlet vægt på omkring syv kilogram, dækket af billeder fra folkevandringstiden. Begge horn viste en rigdom af figurer og mønstre, herunder menneskeskikkelser, dyr og geometriske motiver, arrangeret i flere bånd omkring de buede overflader.

Det længste horn blev fundet i 1639 nær Gallehus i Sydjylland, mens en landmand fandt det kortere i 1734 tæt på samme sted. En guldsmed stjal begge horn i maj 1802 og smeltede dem om, så i dag findes kun replikaer, baseret på tegninger fra 1700-tallet.

Hornene viser en kombination af nordiske og romerske motiver, herunder figurer fra mytologien og indskrifter i gammel runeskrift.

Nationalmuseet udstiller detaljerede replikaer i Rum 22 sammen med andre fund fra perioden mellem det fjerde og sjette århundrede. Kopierne blev lavet i 1800-tallet og giver et indtryk af størrelsen og mønstrene på originalerne.

En runeindskrift på det kortere horn nævner en mand ved navn Lægæst, søn af Holt, som håndværkeren, der lavede karret i det femte århundrede. Denne indskrift er blandt de tidligste kendte eksempler på runer brugt på et kunstværk og giver et sjældent indblik i identiteten af en smed fra den periode.