Lake Kankakee, Tidligere gletsjersø i Indiana, USA

Kankakee-søen var en stor gletsjersø, der strakte sig over dele af Indiana og Illinois og blev delt af Iroquois-morænen i to separate vandområder. Vandstanden lå cirka 40 fod (12 meter) højere end den nuværende flodstand, med overløb nær Morris i Illinois.

Vandområdet blev dannet for cirka 14.000 år siden fra smeltevand fra tre gletsjerlapper: Michigan, Saginaw og Huron-Erie under Wisconsin-istiden. Over tid forsvandt søen gradvist, efterhånden som klimaet blev varmere, og gletsjertilbagetrækningen fortsatte.

F.H. Bradley navngav Kankakee-søen i 1840 efter at have opdaget sandaflejringer uden for sumpen, der indikerede den tidligere eksistens af vandområdet.

Det tidligere søsted er svært at besøge direkte i dag, da vandet for længst er forsvundet, og det oprindelige landskab er blevet ændret af erosion og arealanvendelse. Besøgende, der er interesserede i at forstå søens udstrækning, kan udforske det omkringliggende terræn og moræneformationer i hele regionen.

Kraftige vestenvinde formede landskabet på måder svarende til Lake Michigan og skabte klitter langs den sydlige og østlige kystlinje i smelteperioden. Disse klitformationer er stadig synlige i landskabet i dag som bevis på vindens kraft i denne region.