Stingray Point Light, Fyrtårn ved mundingen af Rappahannock-floden i Middlesex County, USA.

Stingray Point Light var et sekskantet træfyrtårn understøttet af skruepæle, cirka 34 fod (10 meter) højt med et centralt lanterne rum. Lanternen rummede en Fresnel-linse af sjette orden, der projicerede lys for at guide forbipasserende fartøjer.

Kongressen godkendte finansiering i 1853 til opførelse af fyrtårnet, efter at adskillige fartøjer løb på grund nær Rappahannock-flodens indsejling. Strukturen fungerede fra 1858 til 1965 og tjente som en vigtig navigationshjælp i regionen.

Fyrtårnet har sit navn fra en hændelse i 1608, hvor opdagelsesrejsende John Smith blev såret af en stingray, mens han fiskede i disse farvande. Denne historiske oprindelse forbinder stedet med tidlig kolonial udforskning af regionen.

Fyrtårnet projicerede et fast rødt lys synligt fra omkring 7 sømil væk, hvilket hjalp bådførere med at navigere sikkert gennem kanalen. Da det står i vandet, kræver et besøg adgang med båd fra nærliggende udskibningssteder.

Under storme ville fyrtårnet svaje mærkbart på sit fundament, en tilstand som fyrpasser Levi Marchant måtte håndtere i sin lange embedsperiode fra 1889 til 1921. Denne konstante bevægelse gjorde strukturen både til et ingeniørmæssigt vidunder og en prøvelse af fyrpasserens nerver.