Bradmore House, Bygning med Grade II-status i Hammersmith, London, Storbritannien

Bradmore House er en fredet bygning fra begyndelsen af 1700-tallet i Hammersmith, London, oprindeligt bygget som en privatbolig med to etager. Ejendommen fik senere en udvendig trappe og en tilføjet tredje etage, hvilket ændrede dens oprindelige struktur og viser, hvordan arkitekturen tilpassede sig skiftende behov.

Bradmore House opstod omkring 1700 som en del af det større gods Butterwick Manor, hvor Henry Ferne erhvervede ejendommen og tilføjede nye rum med murværk og en stentrappe. Elijah Impey købte ejendommen i 1739 og opdelte grunden, hvor den nordlige del blev Bradmore House indtil dens nedrivning i 1913 for at gøre plads til en busgarage.

Bradmore House var oprindeligt en del af et større gods kaldet Butterwick Manor og repræsenterer dette områdes betydning i den lokale bosættelseshistorie. Bygningen viser gennem sin arkitektur og placering på Queen Caroline Street, hvordan historiske strukturer passer ind i den moderne by, samtidig med at de bevarer deres forbindelse til fortiden.

Stedet er kun synligt udefra, da det forbliver privat ejendom, og det bedst værdsættes fra Queen Caroline Street. De historiske træk kan observeres fra gaden uden behov for adgang til bygningens interiør.

Da bygningen blev revet ned i 1913, blev flere arkitektoniske træk og indvendigt træværk omhyggeligt fjernet og flyttet til museer, hvilket bevarede husets håndværk for fremtidige generationer. En støbejernsbagplade fundet under nedrivningen opbevares nu som en relikvie fra bygningens arv og kvalitet.