Woolpit, landsby og civil parish i Mid Suffolk, England

Woolpit er en lille landsby i Suffolk med smalle gader kantet af gamle huse i mursten og tegl, hvilket giver den et roligt præg. Midt i landsbyen står en kirke med et højt tårn og en spids spir, som blev ramt af lynet i 1852 og senere genopbygget, og den tjener som et lokalt vartegn.

Woolpit blev først dokumenteret i 1005, da krigeren Ulfketel gav jord til en religiøs helligdom, hvorefter den forblev under abbediets kontrol i århundreder. Landsbyen udviklede sig som en markedsby med årlige markeder i middelalderen og blev derefter kendt for tegl- og lerproduktion fra 1500-tallet til 1900-tallet.

Navnet Woolpit er blevet registreret siden omkring 1005 og stammer sandsynligvis fra et gammelt ord for ulvegrav eller forbindes med krigeren Ulfketel. Landsbyen tiltrak pilgrimme gennem hele middelalderen på grund af sin helligdom for Vor Frue af Woolpit, hvilket formede det religiøse liv og traditioner.

Landsbyen ligger på lerjord i Mid Suffolk og er let at nå med tog eller bil fra nærliggende byer som Stowmarket eller Bury St. Edmunds. Den rolige udformning med smalle gader gør det nemt at udforske til fods, og kirken fungerer som et naturligt vartegn for at finde rundt.

En berømt middelalderlig legende fortæller om to børn med grøn hud, der blev fundet på markerne, talte et ukendt sprog og virkede desorienterede. Pigen overlevede og giftede sig senere, mens drengen ikke gjorde, og denne mærkelige historie har inspireret århundreders spekulation og genfortællinger.