Isle of Sheppey, Ø i Thames' udmunding, England

Isle of Sheppey er en ø ud for den nordlige kyst af Kent, adskilt fra fastlandet af tidevandskanalerne Swale og Medway og mod nord grænsende til Thames' udmunding. Landskabet veksler mellem flade saltmarsker i syd, græsningsmarker i landområderne og let forhøjede bakker i nord, hvor jorden skråner ned mod kysten.

Øen oplevede det første store vikingeangreb på Sydengland i 835, hvor krigere i langbåde plyndrede klostre og bosættelser. I det 19. århundrede voksede Sheerness som flådebase og blev porten til øen, mens flyvepladser og forsvarsanlæg formede terrænet under Anden Verdenskrig.

Navnet Sheppey kommer fra oldengelsk og betyder "fåreø", en påmindelse om århundreders fåreavl langs kystgræsmarkerne. Små landsbyer som Minster og Leysdown former stedets karakter i dag, mens Sheerness som havneby stadig bevæger sig i rytmen af færger og lastskibe.

Øen er forbundet med fastlandet via motorvejen A249 og vejen B2231, med adgang via en høj bro nær Queenborough. Kyststier og landsbyer er nemme at udforske til fods eller på cykel, og ved lavvande kommer brede mudderflader og fugleliv langs den nordlige kyst til syne.

En lille bestand af den gulhalede skorpion, som ellers kun findes i Middelhavsområdet, har levet i havnemurene i Sheerness siden midten af det 19. århundrede. Dyrene ankom sandsynligvis med last fra Italien eller Sydfrankrig og overlevede her på deres nordligste lokalitet i verden.