Dun Ringill, Jernalderborg ved kysten af Loch Slapin, Skotland

Dun Ringill er en stenstruktur fra jernalderen på kysten af Loch Slapin i det skotske højland. Bygningen har tykke stenmure, der engang omgav en hovedbolig med en central gård og indvendige rum designet til ly og forsvar.

Strukturen stammer fra jernalderen omkring det første århundrede, hvor sådanne stenborge var almindelige i det nordlige Storbritannien. Den blev senere en bolig for klanen MacKinnon og tjente som et vigtigt center i den regionale historie på Isle of Skye.

Navnet Dun Ringill kommer fra gælisk, hvor 'Dun' betyder fort, og 'Ringill' refererer til et kløftpunkt. Dette sted havde strategisk betydning for samfund, der havde brug for at kontrollere adgangen langs kystlinjen.

Adgang til ruinerne er via trædesten ved mundingen af en bæk, der fører mod den vestlige bred af Loch Slapin. Jorden kan blive våd og glat i dårligt vejr, så solidt fodtøj og forsigtighed anbefales, når man udforsker stedet.

Stenmurene tjente et dobbelt formål som både en defensiv barriere mod fjender og en indhegning for husdyr. Denne kombinerede funktion var typisk for bosættelser fra denne æra, hvor sikkerhed og husdyrhold gik hånd i hånd.