Białowieska nationalpark, Nationalpark i Podlaskie Voivodeship, Polen

Białowieża nationalpark er et beskyttet skovområde i Podlaskie Voivodeship ved grænsen til Hviderusland, der udgør en del af et grænseoverskridende UNESCO-verdensarvsområde. Den polske reservat dækker over 10.000 hektar med flerlags blandet løvskov, hvor ege, graner og avnbøge vokser side om side med væltede stammer, der rådner på skovbunden.

Området blev erklæret et skovreservat i 1921 og opnåede status som nationalpark i 1932, efter at polske myndigheder sikrede de sidste rester af en gammel skov. UNESCO anerkendte stedet som verdensarv i 1979 og udvidede senere anerkendelsen til begge sider af grænsen.

Navnet kommer fra landsbyen Białowieża i nærheden, der betyder hvidt tårn med henvisning til en gammel grænsepost. Besøgende i dag møder en skov, der har inspireret digtere og naturalister over hele Europa i århundreder.

Adgang til de strengest beskyttede zoner kræver en guide, og grupper er begrænset til 20 personer, som skal holde sig på markerede stier. Vandrere kan bevæge sig frit i andre dele, selvom underlaget ofte er ujævnt, og tæt underskov kan begrænse sigtbarheden.

Skoven huser den største fritlevende bestand af europæisk bison, genindført efter årtiers avlsarbejde. Mere end 8.000 arter af hvirvelløse dyr lever her, herunder biller, der udelukkende lever af rådnende dødt ved.