Stortokyo, Hovedstadsregion i Kanto, Japan

Storbyområdet omfatter Tokyo Metropolis og syv tilstødende præfekturer og kombinerer tæt bebyggede byzoner med forstæder med lavere bygninger. Landskabet skifter mellem højhuse, boligkvarterer med mindre bygninger, industriområder og spredte grønne områder langs flodbredder.

Regionen voksede fra en samling små bosættelser til en verdensby, efter at Edo blev Tokugawa-shogunatets hovedstad i 1603. Forvandlingen accelererede efter 1868, hvor byen blev omdøbt til Tokyo og erklæret kejserlig hovedstad.

Folk pendler dagligt mellem boligkvarterer i de ydre områder og arbejdspladser i centrum og bruger ofte over en time hver vej. Gader og stationer følger en konstant rytme af morgen- og aftenmængder, med roligere perioder om eftermiddagen.

Regionen betjenes af et omfattende jernbanenetværk, der forbinder højhastighedstog, pendlerlinjer, metro og monorails. Rejsende kan skifte mellem forskellige transportsystemer ved hjælp af et genopladeligt smartkort uden at købe separate billetter.

Området rummer mere end tres universiteter og forskningsinstitutter, som tilsammen tiltrækker hundredtusindvis af studerende fra hele Japan og udlandet. Denne koncentration af akademiske institutioner præger mange kvarterer, især langs Chuo-linjen vest for centrum.