San Leonardo al Volubrio, Eremitbolig i Montefortino, Italien.

San Leonardo al Volubrio er en klostereremitbolig beliggende i omkring 1.128 meters højde mellem to markante bjergtoppe i Sibillini-bjergkæden. Komplekset består af et lille kapel med tilhørende beboelsesrum, omgivet af gamle bøge- og lønnetræer, der tæt indrammer bygningen.

Fællesskabet i Montefortino grundlagde eremitboligen i 1066 efter en territorial tvist med en nabobebyggelse og kaldte den oprindeligt Castrum de Volubrio. Gennem århundrederne overtog kamaldulensiske munke driften og formede det åndelige liv på dette bjergsted.

Eremitboligen bærer navnet Sankt Leonard, der lokalt æres som en beskyttende skikkelse i folketraditionen. Besøgende kan se, hvordan det enkle kapel tjener som et sted for stille eftertanke i bjerglandskabet.

Stedet kan nås via en markeret vandrerute fra landsbyen Rubbiano, hvilket kræver flere timers gang. Stien passerer gennem skovområder og åbne bjergpassager, så solide vandrestøvler og vejrbeskyttelse er afgørende.

En munk ved navn Pietro Lavini, kendt som 'Guds murer', gennemførte en komplet restaurering af det forfaldne kompleks i 1970'erne. Han anvendte traditionelle teknikker og arbejdede i næsten isolation i årtier på dette enestående foretagende.