India–Pakistan border, International grænse i Sydasien

Grænsen mellem Indien og Pakistan strækker sig omkring 3.300 kilometer og krydser bjergkæder, ørkenlandskaber og tætbefolkede sletter fra Kashmir-regionen til Sir Creek-flodmundingen. Den er synlig fra rummet om natten gennem en uafbrudt kæde af projektører, der drives af væbnede enheder fra begge lande.

Linjen blev tegnet i 1947, da Britisk Indien blev delt i to uafhængige stater, hvor den britiske advokat Cyril Radcliffe brugte religiøs demografi som det vigtigste kriterium. Denne proces førte til massive befolkningsbevægelser og har formet regionen lige siden.

Ceremonien ved grænsen begynder hver aften kort før solnedgang, hvor soldater marcherer i præcise skridt og sænker flag. Tusindvis af besøgende samles på begge sider for at se ritualet og klappe og synge i et øjeblik af national hengivenhed.

Krydsning er kun mulig for turister ved få udpegede punkter, hvor Wagah-Attari er det mest kendte sted for rejsende. Besøgende bør ankomme flere timer før aftenceremonien, da siddepladser er begrænsede, og sikkerhedstjek er obligatoriske.

En korridor giver indiske pilgrimme visumfri adgang til en helligdom på pakistansk territorium, hvor de kun skal rejse en kort afstand fra grænsen. Denne passage blev åbnet i 2019 og letter i høj grad religiøs adgang for troende i det sikhiske samfund.