Lõhavere hill fort, Arkæologisk sted og højborg i Põhja-Sakala, Estland.

Lõhavere højborg er en fæstning beliggende på en morænebakke, der rejser sig 8 til 10 meter over det omgivende terræn i Põhja-Sakala. Borgen har sandvolde forstærket med trækonstruktioner, der udgjorde den primære forsvarslinje.

Den estiske høvding Lembitu grundlagde denne forsvarsborg i den sene jernalder og opretholdt den i cirka tyve år, indtil den blev opgivet i 1223. Fæstningen fungerede som et centralt modstandscenter i den æra.

Et mindesmærke på stedet ærer forsvarerne af Sakala mellem 1217 og 1223, skabt af billedhugger Renaldo Veeber og arkitekt Ülo Stöör. Monumentet afspejler lokalsamfundets erindring om modstand i denne periode.

Stedet har parkering til 13 biler og 3 busser, med metaltrappe, der fører til hovedporten, og trætrappe til retur til parkeringspladsen. Denne opsætning gør borgen tilgængelig for besøgende med forskellige mobilitetsniveauer.

Udgravninger har afdækket omkring to tredjedele af fæstningen, hvilket bekræfter detaljer nævnt i Henrik af Letlands Livlandske Krønike fra 1215. Disse arkæologiske fund giver direkte bevis, der forbinder stedet med historiske optegnelser fra den periode.