Laghouat, Oaseby i det nordlige centrale Algeriet
Laghouat er en oaseby i det nordlige centrale Algeriet beliggende ved grænsen mellem Saharaørkenen og Saharan Atlas-bjergene. Bebyggelsen strækker sig over to bakker nær Mount Tizigarine og er afhængig af kunstvandingssystemer, der forsynes af tre dæmninger langs Wadi Mzi-floden.
Bebyggelsen blev grundlagt i det 11. århundrede af Banū Hilāl-stammer, der etablerede et tidligt samfund i oasen. Kontrollen over regionen skiftede mellem marokkanske, tyrkiske og franske herskere, indtil Algeriet opnåede uafhængighed i 1962.
Traditionel saharaisk arkitektur former den nordlige bakketop, hvor Saharas biskops katedral står blandt smalle gader, og lokale håndværkere udøver deres håndværk med vævning af vægbeklædning og uldtæpper, der er gået i arv gennem generationer.
Besøg i de køligere måneder, da sommerheden er intens, og basale tjenester kan være begrænsede i denne mindre bebyggelse. Ankomst tidligt på dagen giver tid til at udforske begge skråninger før den værste varme og observere lokale håndværkere arbejde i deres værksteder.
Under Hassi R'Mel-regionen ligger Afrikas næststørste naturgasreserver, som driver en stor del af Algeriets energiproduktion og økonomiske aktivitet. Besøgende passerer over disse skjulte underjordiske rigdomme uden at se dem, men de repræsenterer den sande kilde til områdets betydning.
Fællesskabet af nysgerrige rejsende
AroundUs samler tusindvis af udvalgte steder, lokale tips og skjulte perler, som hver dag beriges af 60,000 bidragydere verden over.
