Wuling Mountains, Bjergkæde i det centrale Kina

Wulingbjergene er en bjergkæde i det sydlige centrale Kina, der strækker sig over provinserne Hunan, Guizhou, Hubei og Chongqing. Bjergkæden er mest kendt for sine sandstensklippesøjler, der rejser sig fra skovklædte dale, sammen med floder, kløfter og en blanding af karst- og ikke-karstterræn.

I århundreder udgjorde disse bjerge en naturlig grænse mellem det sydlige Kina og det indre, og forskellige etniske grupper bosatte sig derfor i de isolerede dale. Regionens terræn gjorde udefrakommende kontrol vanskelig, hvilket tillod lokale samfund at udvikle sig på deres egen måde over en lang periode.

Tujia- og miaofolkene har boet i disse bjerge i generationer, og deres træstyltehuse er stadig almindelige i mange landsbyer i dag. Lokale markeder sælger ofte håndvævede tekstiler med mønstre, der har særlig betydning for hvert samfund.

Hovedindgangen til bjergkæden er byen Zhangjiajie, som forbinder til de mest besøgte dele af bjergene og har en række overnatningsmuligheder i nærheden. Forår og efterår har tendens til at tilbyde de mest behagelige forhold, da sommeren bringer høj luftfugtighed, og vinteren kan gøre stierne glatte.

Fanjingshan, en af toppene i bjergkæden, har to små templer bygget på en smal klippetop, adskilt af et tyndt mellemrum og forbundet af en stenbro hugget direkte ind i klippen. Bjerget er også hjemsted for Guizhou-snub-næseaben, en art, der ikke findes andre steder på Jorden.