Qinhuangdao Port, havn i Haigang-distriktet, Qinhuangdao, Kina

Qinhuangdao Havn strækker sig langs Bohai-bugtens kystlinje med flere terminaler designet til håndtering af bulklast og skibsfartsoperationer. Anlægget er opdelt i forskellige funktionelle områder, der styrer den daglige trafik af store skibe.

Kejser Guangxu beordrede havnen åbnet den 26. marts 1898, hvilket fremskyndede byens modernisering. I 1952 overtog centralregeringen administrationen, og i 1953 kommunikationsministeriet den officielle kontrol. Jernbanen Datong–Qinhuangdao, åbnet den 28. december 1988, gjorde havnen til Kinas største kulhavn; i 2001 passerede godsmængden 100 millioner tons. Kaj 7, i brug siden 1898, blev taget ud af drift i maj 2013.

Havnen i Qinhuangdao eksporterer kul, olie og andre energikilder samt stykgods og containere. Den er det vigtigste knudepunkt i Kinas kulkorridor fra nord til syd, og kuludskibningen følges som en barometer for nationaløkonomien. Havnen er venskabshavn med Tomakomai i Japan og Newcastle i Australien.

Havnen ligger vest for Liaodongbugten i Bohaihavet, øst for byen Qinhuangdao, ved den østlige ende af jernbanen Datong–Qinhuangdao. Det er en aktiv kul- og olieterminal, så den ses fra offentlige udsigtspunkter frem for kajerne. Is dannes normalt fra slutningen af november til midten af marts, i gennemsnit 108 dage, med strandis 10–30 cm tyk.

Kaj 7, der har været i brug siden havnens åbning i 1898, blev taget ud af drift i maj 2013 og skal omdannes til turisme. Kulmængderne gjorde havnen til et barometer for økonomien; tidligere blev mindst 50 skibe håndteret dagligt.