Acadia, Koloni i Atlantisk Canada

Acadia var en fransk koloni i Atlantisk Canada, der dækkede dele af det nuværende New Brunswick, Nova Scotia og Prince Edward Island og strakte sig sydpå til Kennebec-floden i det nuværende Maine. Kolonien omfattede kystland, flodmundinger og marskområder, som bosættere omdannede til landbrugsjord gennem et system af jordvolde.

Franske bosættere grundlagde Port-Royal som hovedstad i 1605 og etablerede den første permanente europæiske bosættelse på Nordamerikas atlanterhavskyst. Kolonien skiftede mellem fransk og britisk kontrol gennem flere årtier, indtil britiske styrker fordrev indbyggerne i 1755 og spredte dem over fjerne regioner.

Moderne efterkommere af de oprindelige bosættere bevarer deres sprog, musik og madlavning i samfund langs Atlanterhavskysten og videregiver disse traditioner til nye generationer. Besøgende oplever denne levende arv gennem lokale festivaler, håndværksværksteder og måltider med rødder i opskrifter fra begyndelsen af 1600-tallet.

Port-Royal National Historic Site viser genopbyggede bygninger fra den tidlige bosættelsesperiode og giver besøgende en fornemmelse af daglige rutiner i 1600-tallet. Andre spor af kolonien findes på flere kulturarvssteder langs Atlanterhavskysten, tilgængelige med bil eller regionale togforbindelser.

Fordrivelsen af bosættere i 1755 spredte familier over flere kontinenter, hvor nogle nåede Louisiana og blev kendt der som cajunere. Denne spredning formede det kulturelle landskab i flere regioner og efterlod spor i musik, madlavning og sprogvarianter, der fortsætter i dag.