Pfarrkirche hl. Veit, Zell am Ziller, Fredet sognekirke i Zell am Ziller, Østrig

Sognekirken Sankt Veit i Zell am Ziller er en fredet gudstjenestebygning med en enkel, solid ydre og et lille klokketårn, der rejser sig over taget. Det indre er ottekantet med et rundt loft, dybe nicher langs siderne, og for enden ligger et firkantet område, hvor alteret står.

Kirken blev første gang nævnt i skriftlige optegnelser i 1187 og tjente længe som et centralt sted for bøn og fællesskab. Fra 1674 og frem fungerede den som hovedkirke for stiftets ledelse, og under den sene barokke genopbygning i anden halvdel af 1700-tallet efter tegninger af Wolfgang Hagenauer og Andreas Hueber blev den i vid udstrækning rekonstrueret, mens nogle ældre træk blev bevaret.

Kirken er opkaldt efter Sankt Vitus og er fortsat et samlingssted, hvor lokalsamfundet mødes til bøn og fejrer vigtige livsbegivenheder. Musik præger i høj grad sognets tradition: salmer og orgeltoner fylder gudstjenesterne, og under festdage pyntes bygningen enkelt med blomster og bannere.

Kirken ligger i byens centrum og er omgivet af en kirkegård, hvilket gør den let at finde. Besøgende vil bemærke de enkelt pudset ydervægge og buede vinduer, mens smalle vinduer indvendigt kaster et blødt lys, der skaber en stille ramme om fredfyldte øjeblikke.

Kuppelens loftsfresko blev skabt i 1779 af Franz Anton Zeiller og viser tilbedelsen af den hellige treenighed i fuld barok pragt. En anden slående detalje er den udskårne korsfæstelsesscene fra omkring 1820, som står ved siden af prædikestolen fra 1775 som vidnesbyrd om mesterligt håndværk.