Munabao, Grænseby i Rajasthan, Indien

Munabao er en lille bosættelse i ørkenområdet i Rajasthan nær grænsen mellem Indien og Pakistan. Stedet består af enkle bygninger af lokale materialer, støvede veje og en jernbanestation markeret af høje hegn og kontrolposter, der fungerer som det sidste overgangssted for tog mod Pakistan.

Stedet fik betydning gennem en jernbanelinje bygget under britisk styre, der forbandt samfund på begge sider. Efter delingen i 1947 blev forbindelsen afbrudt, og området blev strategisk vigtigt under krigen i 1965, da pakistanske styrker tog kontrol over stationen.

Bosættelsen bærer spor af en fælles fortid, der stadig er synlig i dagliglivet. Indbyggerne taler lokale sprog som marwari og opretholder traditioner som Teej-festivalen, hvor de beder om monsunregn og udtrykker deres forbindelse til jorden.

Stedet kan kun nås ad ørkenveje, der ofte er dækket af sand, og som kræver robuste køretøjer og erfarne chauffører, især under sandstorme. Besøgende bør forvente lange ventetider ved kontrolposter, da både indiske og pakistanske myndigheder udfører grundige inspektioner, når grænsetrafikken er åben.

Jernbanelinjen blev genåbnet i 2006 som Thar Express mellem Jodhpur og Khokhrapar, et symbol på håb om fred. Siden 2019 har passagertrafikken været indstillet på grund af politiske spændinger, og togene venter i stilhed på bedre tider.