Pruitt–Igoe, Boligprojekt i St. Louis, USA

Pruitt–Igoe var et boligkompleks med 33 identiske bygninger i det nordlige St. Louis, hver elleve etager høj med elevatorer, der kun betjente udvalgte etager. Udviklingen dækkede flere byblokke i et område, der i dag delvist er skov og delvist offentlige skolegrunde.

Den føderale regering finansierede projektet under Housing Act af 1949 og åbnede de første bygninger i 1954. Strukturelle problemer førte til hurtig forfald, så byen begyndte nedrivning i 1972 og fjernede den sidste struktur i 1976.

Projektets navn kombinerede William Pruitt, en afroamerikansk jagerpilot, med John Igoe, et amerikansk kongresmedlem. Offentlighedens opfattelse gjorde stedet til et symbol på sammenbruddet af socialt planlagte kvarterer, selvom beboerne ofte rapporterede stærke fællesskabsbånd indbyrdes.

Den nordlige del af det tidligere område huser nu to offentlige skoler. Den sydlige del forbliver uudviklet og viser naturligt tilbagevendende grønt med buske og unge træer, hvilket skaber en kontrast til de omkringliggende boligområder.

Det tv-transmitterede nedrivningsoptagelse i 1972 nåede nyhedsudsendelser over hele verden og blev et meget brugt arkivbillede i debatter om byplanlægning. Nogle arkitekter kaldte afslutningen på dette projekt for den symbolske dødsdato for moderne arkitektur.