Eastern Thailand, Region i Thailand

Østthailand er en kystregion, der strækker sig langs Thailandbugten og omfatter syv provinser med talrige øer og sandstrande. Landskabet skifter mellem Sankamphaeng-bjergkæden mod vest og flade kyststrækninger mod øst, hvor kokosplantager og frugthaver præger udsigten.

Forvandlingen begyndte under Vietnamkrigen, da amerikanske soldater brugte området som hvilezone, og Pattaya udviklede sig fra en fiskerlandsby til et turistcenter. Industrialiseringen fulgte fra 1980'erne og gjorde store dele af østkysten til en økonomisk zone med fabrikker og havne.

Kystnære samfund bevarer deres egne dialekter, der adskiller sig fra centralthai og bærer kinesiske påvirkninger i nogle kvarterer. På markeder og i fiskerlandsbyer hører man disse variationer i dag, når sælgere tilbyder deres varer, eller fiskere forbereder deres net.

De tre nationalparker Pang Sida, Mu Ko Chang og Mu Ko Samet byder på forskellige landskaber at udforske, fra bjerge til øer. Adgang til parkerne er mulig hele året, selvom tørkesæsonen mellem november og april giver de bedste betingelser for vandreture og bådture.

Den østlige kystlinje huser nogle af de ældste mangroveskove i Thailand, hvor sjældne fuglearter yngler, og krabber lever blandt rødderne. Disse skove fungerer også som naturlig beskyttelse mod erosion og stormfloder, der kan forekomme i monsunsæsonen.